Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

Trav for begyndere

Image4 25
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Trav for begyndere

 

Generelt om travsporten

I travløb trækker hesten en tohjulet vogn bygget af letmetal eller kulfiber, der hedder en sulky. I sulkyen sidder kusken og styrer hesten. Kombinationen af hest, sulky og kusk kaldes en 'ekvipage'.

Løbet foregår i gangarten trav. I trav mødes hestens forben og bagben på samme side af hesten for kort efter at skilles igen. Trav i høj fart er en speciel og i virkeligheden unaturlig gangart for de fleste heste. Derfor er det kun de heste, der igennem århundreder er avlet med henblik på at løbe trav i høj fart, som klarer denne disciplin.

 

Dommerne

Hvert løb overvåges af en dommerkomité. Ligesom i andre sportsgrene skal dommerkomitéen sikre, at løbet går rigtigt til. Det er derfor dommerne, der kan bestemme, hvornår en hest eller kusk overtræder de gældende regler.

Ifølge reglementet skal alle deltagere søge at opnå det bedste resultat. Det betyder, at ingen kuske må holde sin hest tilbage eller genere konkurrenterne. Skønner dommerne, at en deltager har gjort dette, falder der straf i form af fx en bøde eller udelukkelse i en nærmere fastsat periode.

 

Generel information om løbsdagene

En løbsdag består typisk af 8-10 løb. En hest starter som oftest kun i et løb om dagen, men i de særlige heatløb løber hesten flere løb på samme dag.

 

Kuskene

En kusk deltager som regel i flere løb med forskellige heste. Kusken er enten amatør eller professionel, der kører hesten for ejeren. En ejer af en travhest behøver derfor ikke nødvendigvis at have noget decideret kendskab til selve det at køre travløb.

 

Præmierækken

I travløb køres der om pengepræmier, der tilfalder hestens ejer. Er kusken professionel, får han eller hun provision af løbspræmien, oftest ti procent. Der er normalt præmie til de fem første i et travløb.

 

Løbstyper

Inden for travsporten findes der forskellige løbstyper. To af typerne betegnes som de almindelige løb: klasseløb og årgangsløb. For at kunne deltage i et løb skal kusken eller montérytteren gennemføre nogle praktiske og teoretiske prøver for at erhverve sig en licens, der giver adgang til at starte i løb.

 

Klasseløb

Et klasseløb er løb, hvor hestene stilles efter deres startpræmiesum i henhold til løbets propositioner.

 

Årgangsløb

Et årgangsløb er forbeholdt heste af en bestemt alder. Typisk afholdes årgangsløb for toårige, treårige og fireårige heste. De kan igen være opdelt efter køn og efter præmiesum.

 

Amatørløb

Et amatørløb er et løb, hvor der kun deltager kuske, der har amatørlicens. Kendetegnet for en amatørkusk er, at han eller hun ikke må modtage betaling af nogen art for at deltage i løb.

 

Formløb

Formløb er løb, hvor hestene i størst muligt omfang stilles således, at de skønnes at have lige stor chance for at sejre. Løbene er forbeholdt heste i dansk eje og træning med en samlet startpræmiesum på mindst 25.000 kroner.

 

Prøveløb

Et prøveløb er en kvalifikation til at komme med i de rigtige løb. Før hesten skal debutere, skal den kvalificere sig først. Det foregår ved, at hesten skal løbe bedre end en nærmere fastsat tidsgrænse. En hest skal også i prøveløb, hvis den ikke har fået noteret tid tre starter i træk, eller hvis den ikke har fået noteret en tid i et løb de seneste otte måneder. Dommerne kan, hvis de ikke finder hesten i rette stand, henvise til, at hesten skal deltage i et prøveløb.

 

Montéløb

Der afvikles også enkelte travløb, hvor der ikke anvendes en sulky, men hvor rytteren sidder på hesten, det kaldes montéløb. Det er en anderledes og spændende indgangsvinkel til travsporten, specielt for de helt unge, der er vokset op med at ride.

Hestene er de samme som ved travløb med sulky, og der konkurreres over de samme distancer som i almindelige travløb. Rytterne skal minimum veje 65 kilo inklusiv sikkerhedsvest, sadel og eventuel dødvægt. De fire første ryttere i mål skal altid vejes efter løbet for at kontrollere, om vægten er korrekt, dette kaldes 'tilbagevejning'. Montéløb er stort i Frankrig.

 

Før løbet

I god tid inden løbet varmer hesten op, og kusken har mulighed for at lave de sidste justeringer inden løbets start. Som tilskuer har du derfor rig mulighed for at følge med i hestenes dagsform og tilstand inden start.

Reglerne siger, at alle heste skal fremvises i en præsentation, før de må starte i løbet. Derfor præsenterer kuskene hestene, fem-seks minutter før løbet sættes i gang ved at køre forbi dommertårn og publikum. Efter præsentationen skal hver hest løbe forbi dommertårnet i løbstempo, for at dommerne kan se, om hesten er i ordentlig fysisk form og fri for skader. Som spiller kan man bruge denne præsentation som en sidste øjebliks indikation af hestens dagsform, før man gør sin indsats i totalisatoren.

 

Nummerskilt

For at du kan adskille deltagerne i løbet fra hinanden, har hver hest et nummerskilt på siden og i visse løb også et hovednummer. Hvert løb har en bestemt farve, hvilket fremgår af løbsprogrammet. Farven på hestens nummerskilt angiver således, hvilket løb hesten deltager i. Tallet på nummerdækkenet viser, hvilket startnummer hesten har i løbet.

Hvis du spotter en hest under opvarmning, kan du ud fra farven på nummerdækkenet se, hvilket løb den deltager i. Ved hjælp af startnummeret kan du finde frem til hesten i løbsprogrammet, så du kan spille på den i totalisatoren.

 

Kuskefarve og pisk

Hver kusk har sin egen særlige køredragt, som kusken normalt kører alle sine travløb i. Derved er det lettere for publikum at følge en bestemt kusk gennem alle løb. Det sker undtagelsesvis, at kusken skifter køredragt, da enkeltehesteejere har egne væddeløbsfarver.Kusken skal bære hjelm, mens pisken er valgfri. Pisken bruges i løbene primært til at styre hesten med og mindre som et middel, der animerer hesten til at løbe stærkere.

 

Løbets start

Der er to grundlæggende måder at starte et løb på: autostart eller voltestart.

 

Autostart

Ved startmetoden autostart bliver hestene kaldt frem på lige linje bag en startbil, som er i fart. Bilen har to 'vinger' monteret på hver sin side af bilen, så hestene ikke kan løbe forbi startbilen, før starten er gået. Når bilen passerer startstedet, foldes vingerne ind, bilen speeder op, og løbet er i gang.

I autostartløb med mere end otte deltagere bliver ekvipagerne fordelt på flere rækker. Startsporene er nummererede fra 1-12. Det inderste startspor har nummer 1, mens det yderste startspor har nummer 8. I anden række gælder samme regel – altså er startspor 9 bag startspor 1 eller 2, startspor 10 bag startspor 3 eller 4 og så videre. Den enkelte hests startspor er fundet ved en computer-lodtrækning fra løb til løb. I de store løb, såsom derbyet, sker det dog ved en lodtrækning, hvor man trækker lod efter tur/seedning.

 

Voltestart

Ved voltestart (snorestart) samles hestene i de angivende volter. Mellem hver volte er der udspændt en snor. Hestene cirkler rundt i volten, indtil kuskene kan høre løbsspeakeren sige: »Klar, et, to, kør!«. På kommandoen 'kør' slippes snorene, hvorefter løbet starter. Hvis en hest rammer snoren, dømmes der omstart. Der kan være op til ni heste i hver volte, hvoraf de fem første heste cirkler i første række og de øvrige bag disse.Voltestartsløb er oftest løb, hvor deltagerne ikke har tjent lige mange penge. For at skabe et retfærdigt løb får de heste, der har tjent flest penge, et tillæg på 20 meter eller mere alt efter, hvordan løbet er udskrevet.Det er den indkørte præmiepenge, som afgør, hvilken volte hesten starter i, og dermed hvor langt den skal løbe.


Linjestart

En tredje måde at startet et løb på er linjestart. I tilfælde af tekniske problemer med startbilen kan et løb gennemføres som linjestart. Som ordet antyder skal deltagerne – nøjagtig som i autostart – samles på linje. Yderste hest er såkaldt 'master'. De øvrige heste skal befinde sig bag denne, men skal være på linje ved startafgang. Sker det ikke, er der omstart.

 

Omstart

Hvis en hest tyvstarter, bliver der omstart. Der er også omstart, hvis en hest, som følge af en ukorrekt afviklet startprocedure, fratager en konkurrent muligheden for en normal start. Ved omstart påbegyndes startproceduren blot på ny, men den eventuelle kusk eller rytter må belave sig på en straf, oftest en pengebøde fra dommerkomitéen.

 

Omløb

Udsættelse af løb kan finde sted, fx når en ekvipage styrter. Sker der uheld meget sent i løbet, hvor dommerkomitéen skønner, at fx en løbsk hest er til fare for de øvrige deltagere, afblæses løbet. Herefter kan dommerkomitéen beslutte at udsætte løbets afvikling til senere på en løbsdag, et såkaldt omløb.

 

Under løbet

Den førende hests position kaldes 'spids'. Position bag den førende hest kaldes oftest 'vinderhullet'. Det kan være en fordelagtig position, da hesten ligger i ryg på den førende hest, hvilket sparer på dens kræfter. Det kræver dog, at der hen i mod opløbsstrækningen opstår plads mellem hestene i det udvendige spor, da hesten ellers ikke kan passerer den førende.

Det hårdeste spor er udvendigt for den førende hest. Denne position kaldes 'dødens spor'. Her løber hesten uden en ryg, og samtidig skal den løbe længere end hestene i inderbanen.

En travhest må i princippet gerne galoppere, men kusken skal straks bringe den i trav igen. Hvis den galopperer længere end 100 meter i et stræk, galopperer mere end to gange, eller i galop vinder terræn i forhold til konkurrenterne,bliver den diskvalificeret for galop. Hvis en hest galopperer på de sidste 100 meter af opløbet, bliver den altid diskvalificeret.

 

Distancerne

Der er forskellige løbsdistancer for at skabe variation i løbene, men også for at tage højde for, at ikke alle heste er ens. Nogle heste kan bedst lide den korte distance, der er op til 1.600 meter (sprinterdistance), mens andre er mere styrkebetonede og løber bedst på distancer op til 3.000 meter (stayerdistance). De fleste løb bliver dog afviklet over en distance på 2.000 meter (normaldistancen).

 

Efter løbet

Efter løbet bliver hesten noteret for en tid. En tid kan fx være 1.20,0/2.000 meter. Det betyder, at hesten har løbet 2.000 meter med en gennemsnitstid på 1 minut og 20 sekunder målt per kilometer. Det svarer til 45 kilometer i timen.

I programmet kan der være bogstav 'a' efter tiden. Dette betyder, at tiden er sat i et løb med autostart. Hvis der ikke er et bogstav efter tiden, så er tiden sat i et løb med voltestart.

 

Baggrunden fortravsporten

I Danmark tog travsporten sine spæde skridt med den første travbane, der blev anlagt i Viborg i 1831. På denne bane blev det allerførste officielle travløb afholdt. Løbet blev fulgt med stor bevågenhed både fra nysgerrige danskere og af Kongehuset. Både Kong Frederik VI og prins Frederik var til stede for at overvære indvielsen af banen og det første travløb.

I årene efter det første løb og op til 1885 gik travsporten lidt i dvale på grund af treårskrigen, der varede fra 1848-1851, og 1864-krigen. Behovet for heste til krigsførelsen var stort, og der blev derfor gjort et stort indhug på hestebestanden i Danmark.

I 1885 fik sporten sin genopstandelse med dannelsen af Selskabet til Travsportens Fremme, der stod for opførelsen af Københavns Traverbane ved Lyngbyvejen.

 

Det Danske Travselskab

I 1891 blev foreningen Det Danske Travselskab (DTS) stiftet. Foreningen havde til formål at fremme og hjælpe med avlen af hurtige og korrekte brugsheste.

På initiativ fra DTS blev der i 1891 taget de første spadestik til en ny travbane i Charlottenlund. Denne bane kendes i dag som ’Lunden’. Lunden er nordens ældste travbane, og banen er i dag stadig drevet af DTS. 

 

De klassiske løb

Der er tre såkaldte klassiske løb, som alle er med store præmiesummer. De er aldersbestemte og afvikles til dels også efter køn og på forskellige distancer. I disse klassiske løb kan kun deltage heste, som er danskfødte. Løbene afvikles på Charlottenlund Travbane.

 

Dansk Opdrætningsløb

Et af dansk travsports ældste løb er Dansk Opdrætningsløb. Det blev første gang afviklet i 1896, hvor Greenlander Boy vandt. Løbet er for sportens yngste, de toårige heste. Siden 1896 er løbet blevet afviklet på forskellige distancer. Den nuværende distance er 2.000 meter autostart, og løbet er åbent uanset køn.

 

Dansk Trav Kriterium

Siden 1898 har man afviklet Dansk Trav Kriterium. Løbet blev dengang vundet af Markus. Løbet er for treårige heste og har som Dansk Opdrætningsløb været afviklet over forskellige distancer. Siden 1966 har løbet dog været afviklet over 2.500 meter autostart.

Hopperne har her deres eget opgør, Dansk Hoppe Kriterium. Her er distancen imidlertid kun 2.000 meter autostart. Det har en noget kortere historie end hovedløbet, da det første gang blev afviklet i 1983.

 

Dansk Trav Derby

I årgangssammenhæng – altså blandt de klassiske løb – er Dansk Trav Derby det mest prestigefyldte af dem alle. Løbet om de blå bånd, som det oftest benævnes, har i lighed med Dansk Trav Kriterium været kørt siden 1898, hvor Clara Greenlander vandt. I debutåret var distancen 3.150 meter. Siden 1899 har løbet haft den krævende distance på 3.000 meter. Løbet afvikles med autostart.
Siden 1981 har der været afviklet Dansk Hoppe Derby.

Blandt kuskene har hollandskfødte N. J. Koster flest derbysejre med i alt ti triumfer. Stadig aktive Steen Juul har hidtil vundet Dansk Trav Derby syv gange. En af de mest kendte danske derbyvindere er Tarok, som vandt løbet i 1976 for Jørn Laursen.

 

Det er kun lykkedes to heste gennem tiden at vinde alle tre klassiske løb. Første gang var Emigrant i årene 1961-1963. Seneste 'Triple Crown-vinder' er Okay Bee, som gjorde det i 2008-2010.

 

Andre store årgangsløb

Ud over de prestigefyldte klassiske opgør afvikles der en lang række andre storløb i provinsen. Disse opgør er indskudsløb med op til flere hundredetusinde kroner i samlet præmiesum. Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus har sine Jydske Grand Prix’er for to,- tre- og fireårige heste. På skift mellem landets travbaner afvikles ligeledes de såkaldte grand circle-løb for tre- og fireårige heste. Enkelte baner har desuden egne årgangsmesterskaber med noget lavere præmiesummer.