Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

Regler for handicapløb på Lunden

Regler For Handicaploeb Paa Lunden
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Alle startmeldte heste gives et pointtal af formberegneren. Dette pointtal tillægges eller fratrækkes point for hver start i handicaptravløb på Charlottenlund (dog kan formberegneren give hesten et nyt pointtal, hvis den starter 3 eller flere gange i træk i andre løb end handicaptravløb på Charlottenlund). Pointtallet for hesten kan aldrig komme under 0. Ved pointtildelingen svarer 0 point til at hesten forventes at kunne 1.20,0 eller langsommere på 2000 meter i voltestart.

Point tildeles/fratrækkes efter hvert handicaptravløb efter følgende skala:

25-15-10-8-6 – derefter minus 5 point til alle øvrige startende heste.

Formberegneren afgør efter startmeldingerne, hvor tallet for tillæg lægges i det pågældende løb. Tillæg i løbene gives for hver 25 point:

Et eksempel kan derfor være:

00 meter = 0-40 point

20 meter = 41-65 point

40 meter = 66-90 point

60 meter = 91-115 point osv.

Der kan endvidere (på længere sigt – såfremt hestematerialet tillader det) afvikles/udskrives autostartsløb for heste med X til Y point osv. – ligesom der ved evt. løbsdeling vil kunne tages sportslige hensyn.

Pointene bogføres løbende – og vil blive offentliggjort på danskhv.dk. Systemet indføres i forbindelse med løbsdagen den 9. oktober. Evt. tvivlstilfælde afgøres af Sport & Udvikling.