Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

Lunden-sejr i Sverige

FUNNY BOY X5I1250
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
03. august 2021 23:19

Ecce og Funny Boy vandt på Jägersro

 

Af René Wibholdt

 

I 1. løb på Jägersro blev det til en fjerdeplads til Lunden-amatøren Kamilla Plambech med Cire, som det unge kusketalent kørte for Thomas Uhrberg. Cire satte ny rekord med tiden 1.14,8a/1640m og tjente 6.800 SEK.

I 5. løb skulle Ken Ecce vise, om det var tilfældigt, at svenskregistrerede Funny Boy i seneste start løb imponerende 1.11,8a/1600m i Billund. Over distancen 2140 meter med autostart kørte Ken Ecce frisk til fra start med Funny Boy, som fik tredje spor ved indgangen af første sving. Ken Ecce fortsatte frem og gik resolut efter føringen, men det kunne ikke lade sig gøre, hvorefter kusken satte sig til rette udvendigt på den førende. De første 500 meter gik efter hidsige 1.08,8. Herefter blev tempoet dæmpet. I opløbssvinget havde Funny Boy overtaget og gik frem til en sikker sejr, om end der ikke var flere kræfter i den fine væddeløber.

Funny Boy vandt i 1.13,6a og skaffede Ken Ecce årssejr nummer 30. Til ejerne Stald KTAS var der 30.000 SEK i præmie.

Foto: I sin første start med Funny Boy vinder Ken Ecce på Lunden (12. juni). Tirsdag vandt parret en flot sejr på Jägersro.  

 

 

 

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere