Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

Ny direktør på Lunden

Christian Soerensen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
26. februar 2021 11:30

Lunden intensiverer kommerciel indsats med ny direktør

Pr. 1. april tiltræder 40-årige Christian Sørensen som Direktør for Det Danske Travselskab. Christian kommer med solid kommerciel ledelsesfaring fra bl.a. en stilling som CEO i e-sportsorganisationen North og som kommerciel ansvarlig i F.C. København.

Christian Sørensen vil referere til selskabets bestyrelse, der glæder sig til samarbejdet.

Bestyrelsesformand Michael Juul Nielsen udtaler:

”I bestyrelsen er vi meget tilfredse med, at Christian tiltræder som direktør. Med sin ledelseserfaring, store netværk og stærke kommercielle færdigheder er vi sikre på, at Christian bliver et stort aktiv for banens udvikling. I bestyrelsen har vi høje ambitioner for Lundens fremtid, og den nye direktør bliver medansvarlig for eksekvering, så ambitionerne nås. Derfor har vi været ekstra grundige i rekrutteringsprocessen.”

Bestyrelsen i Det Danske Travselskab arbejder i øjeblikket med forskellige udviklingsscenarier for i højere grad end i dag at udnytte Lundens kommercielle muligheder. Lunden er travsportens derbybane. Et flagskib der har potentiale til at booste befolkningens interesse for sporten. Bestyrelsen arbejder fokuseret på at forløse dette potentiale, og den prioritering ser Christian Sørensen frem til at understøtte.

”Da muligheden for at blive en nøglespiller i Lunden bød sig, slog jeg til. Som Danmarks nationalbane ligger der en utrolig spændende opgave i at gøre "Lunden" relevant og nærværende for interesserede i alle aldre. Det gælder både dem med et stort kendskab og lidenskab for hestesport og ikke mindst nye besøgende. Jeg ser frem til at tage hul på opgaven i samarbejde med de mange interessenter i og omkring Charlottenlund Travbane.”

Ved spørgsmål til nærværende kan bestyrelsesformand Michael Juul Nielsen kontaktes på tlf. 22651234.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere