Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

Staldnyt om Figo Vennekilde

Figo Plus Alex1
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
25. februar 2021 8:44

Staldnyt om Figo Vennekilde

 

Af René Wibholdt

 

Dyrlæge Henrik Poulsen, som også er en erfaren travmand, har været på besøg hos Alex Haagensen for at kigge nærmere på Figo Vennekildes forben. Det gælder helt konkret begge forknæ. Alex Haagensen kunne mærke under træningsturene, at der var et eller andet, der generede den 4-årige vallak.

- Vi er sikre på, at det er vinterunderlaget med den frosthårde jord, der er årsag til, at der er kommet en lille irritation i forknæene. Det er ikke noget alvorligt, men nu er han blevet behandlet og skal have pause fra træningen i fire-fem dage, fortæller Alex Haagensen.

Herefter skal den regelmæssige træning genoptages, og midt i marts skal Figo Vennekilde testes i et hurtigarbejde på Lunden. Nedtællingen til årets første start, som måske bliver en gang i april, er således begyndt.  

- Formen er ok, han træner faktisk, som han skal, konstaterer træneren.

Alex Haagensen har også lært Figo Vennekilde bedre at kende.

- Han er en doven type og gør ikke mere end højst nødvendigt. Man kan også vende det om og sige, at han økonomiserer med kræfterne. Han har et godt hoved, og det gør det lettere at træne ham. Han skal nok tænde, når han kommer i løb, siger Lunden-træneren.   

Du kan fortsat nå at blive medejer af Figo Vennekilde, der er meldt i alle de store 4-års løb herhjemme. Du kan købe en anpart på Eventilunden.dk for 1000 kr.    

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere