Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

To svenske podiepladser til Lunden

Steenjuul 9520 180518
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. januar 2021 23:55

Lige ved og næsten på Halmstad

 

Af René Wibholdt

 

Lunden var atter at finde på startstregen, da Halmstad var værter for en omgang trav mandag aften. Bedst gik det for Steen Juul, der først fik en tredjeplads med Eagle Merci, der tog føringen fra spor otte – i et løb med autostart – inden første sving og blev i den position, indtil kræfterne slap op på opløbsstrækningen.  

I forhold til resultaterne fra i fjor, kan det se ud som om, at Eagle Merci er tilbage på det positive spor. I hele 2020 startede den ni gange og indløb 13.000 kr. I aftes løb den 1.17,8a/2140m og tjente 10.000 SEK.

Senere blev det til en andenplads med Enjoy The Game, der undervejs fik et roligt løb nede i feltet, indtil Steen Juul sendte den i angreb på sidste langside. Det bed godt, og 200 meter længere fremme lå den pludselig som første hest i andet spor. Midt i opløbssvinget forsøgte den førende, Racing Ribb med Adrian Kolgjini, at stikke af, men på de sidste meter fik den syre i benene, mens Enjoy The Game nærmede sig skridt for skridt. Det blev dog kun til en andenplads i tiden 1.15,8a/2140m og med 17.500 SEK i præmie. Derbytreeren er på vej frem igen.

I aftenens øvrige løb deltog et par Lunden-heste, som begge blev disket for galop. Den ene var Emil Mosebo med Jens Simoni, den anden var Chilli Fine med Lundens nye jockey, Christian Nissen, der kørte for sin far, travtræner Flemming Larsen. Begge heste fik en trøstpræmie med hjem på 500 SEK.

Foto: Steen Juul rejser gerne til Halmstad for sine hesteejere, der skal have nogle penge i kassen.  

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere