Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

To sejre til Lunden i rakettider

Steen Juul Naerfoto
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
18. juli 2021 21:28

Juul trykkede speederen i bund

 

Af René Wibholdt

 

Der blev lagt knaldhårdt ud allerede i 1. løb på Billund Trav, hvor nulklassen blev vundet på supertiden 1.15,2a/1900m.

Set med Lunden-briller startede festen så småt i 2. løb – et 3-års hoppeløb – hvor Ken Ecce blev tredje med No Limit Glide i 1.16,9a/1900m (3.750 kr. i præmie).

I 4. løb – hoppesprint 2021 for 4-årige – blev det igen til en tredjeplads til Lunden. F The Big New med Steen Juul satte ny rekord med tiden 1.13,1a/1600m og fik 9.500 kr. for præstationen.

Steen Juul blev nummer fire i 5. løb – Travligaen, liga 2 finale – med Enjoy The Game, som også satte ny rekord med tiden 1.12,1a/1900m (6.000 kr. i præmie).

I 6. løb – Travligaen, liga 3 finale – kom Steen Juul ind på tredjepladsen med Encore Cloc, der blev noteret for 1.12,7a/1900m (10.000 kr.).

Første Lunden-sejr kom i hus i 7. løb – Sprintermesteren 2021 – hvor Steen Juul sad bag Gordon Dahl-trænede Coventry Hall, der førte hele vejen og vandt i den flotte tid 1.11,4a/1600m. Indsatsen blev belønnet med 75.000 kr.

Imponerende var det også, at Ken Ecce i samme løb kunne blive femte med Funny Boy, der forbedrede sin rekord fra 1.15,2 til 1.11,8a (7.500 kr.).

Steen Juul kom på ny på æresrunde efter 9. løb – Billund Travs 50 års Fødselsdagsløb – Travligaen, liga 1 finale – hvor han kørte Apapmand for Anders F. Jensen. Faktisk kunne Apapmand ikke følge med undervejs i det hæsblæsende tempo, men på de sidste 300 meter gjorde den, hvad den skulle og gik forbi det lille udbryderfelt. Apapmand satte ny rekord og banerekord med tiden 1.10,8a/1900m og fik 60.000 kr. sat ind på kontoen.

Thunder Peak med Ken Ecce (Peter Stanå) blev femte - efter rygløb på vinderen det meste af vejen - i 1.11,2a og fik 5.000 kr. i præmie.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere