Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

Mr. Grand Prix slår til igen og vinder to prøver

Gloria Line
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
30. juli 2021 19:43

To af 3-års Prøverne til Juul

 

Af René Wibholdt

 

3-års Prøverne stod på programmet på JVB fredag. I 2. løb - Hoppeprøve - slog Gurli over i galop i opløbssvinget og smed derved en god placeringsmulighed væk. Med Bjarke Haagensen i sulkyen kom hoppen i mål uden for præmierækken i tiden 1.21,2ag/1800m.

I 3. løb - 3 års Prøve - kørte Thomas Fischer Griezmann, der løb noget ukoncentreret undervejs. Griezmann kom i mål som uplaceret i 1.20,0ag/2360m, og speakeren sagde meget rammende, ”at den ikke er, hvor den skal være.”

I 4. løb - Hoppeprøve - vandt Global Yankee suverænt med Jeppe Juel foran Gaby C N med Ken Ecce i 1.16,8a/1800m (7.500 kr. i præmie), mens Steen Juul blev tredje med Gin Flame i 1.17,4a/1800m (3.750 kr.). Guldregn med Birger Jørgensen (Ken Ecce) blev disket for galop.   

Første sejr til Lunden kom i 5. løb, hvor storfavoritten Gasolin med Steen Juul vandt 3-års Prøve i 1.18,2a/2360m (15.000 kr.). Den tog fronten lige inden staldsvinget og vandt en sikker sejr. Steen Juul-trænede Grandis blev nummer fire med Birger Jørgensen i 1.18,9a (2.250 kr.). Ken Ecce gæstekørte Garfield Hyrdehøj (Lindhardt Jensen), som blev distanceret efter galop.

Steen Juul sejrede også i 6. løb - Hoppeprøve - med Gloria Line i tiden 1.16,5a/1800m (15.000 kr.). Gloria Line og Golden C N med René Kjær udfordrede hinanden på den sidste omgang, og på de allersidste meter nåede Steen Juul forbi. Uden for præmierækken fulgte to andre Steen Juul-trænede heste: Goanna med Henrik Lønborg i 1.18,7a og Gazella K med Bent Svendsen i 1.21,2ag.

I 7. løb - 3 års Prøve - blev en tapper Giant Design, som førte de første 1100 meter, nummer fire med René Kjær (Kenneth P. Hansen) i 1.19,3a/2360m (2.250 kr.). Garfield med Jeppe Juel vandt løbet og bliver helt sikkert favorit, når Jydsk 3-årings Grand Prix skal afvikles søndag den 15. august.

Hos hopperne har såvel Gaby C N som Gloria Line pæne chancer for at vinde Hoppe Grand Prix’et.

Der var også andre løb på programmet end 3-års prøverne. I 1.  løb - Travligaen, liga 3 – blev Steen Juul femte med favoritten Falm i tiden 1.17,2a/2300m (1.500 kr.).

I 8. løb - Travligaen, liga 5 - blev det til en fjerdeplads til Steen Juul med Frodo Cash i 1.15,7a/1800m (2.250 kr.).

Billedtekst: Gloria Line vinder sin 3-års Prøve og ligner en favorit til også at sejre i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix. 

Foto: Ole Hindby

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere