Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

Fire Lunden-sejre på Fyn

Steen Juul Sejrsfoto
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. september 2021 19:21

Juul i hopla

 

Af René Wibholdt

 

Lunden-amatøren Jens Simoni lagde ud med en andenplads i Odense i dagens 1. løb bag Cash Wave, der løb 1.17,7/2160m og tjente 3.750 kr.

2. løb - DM for Monteryttere 2021, formløb 1.19 - havde Kamilla Plambech med fra Lunden. Hun red Chenaya (John Køhler), der kom i mål som nummer otte i 1.20,5g/2140m (1.000 kr. i præmie).

Trods 40 meters tillæg vandt storfavoritten Gloria Line 3. løb - 3-års hoppeløb - med 10.000 kr. i førstepræmie. Med 700 meter igen havde Steen Juul fat i det lille felt på fire heste. Med 800 meter igen blev Steen Juul endda generet af en galopperende hest, inden han kunne sætte det afgørende angreb ind, og sikken imponerede afslutning. Gloria Line sejrede i tiden 1.16,1/2180m. Det var hoppens 15. start, og første gang den prøvede voltestart.

Gogo Park med René Jonassen blev nummer fire i 1.17,9/2140m (1.500 kr.), mens en træt Gurli med Bjarke Haagensen blev femte i 1.17,6/2160m (1.000 kr.).

I 4. løb vandt René Jonassen en overlegen sejr med Shadow Brodde, der tog føringen fra start. Vindertiden på 1.17,7/2140m var ny rekord (7.500 kr.). På de sidste 400 meter trykkede kusken speederen i bund, og Shadow Brodde trak bare fra konkurrenterne.

Cash Heavy med Jens Simoni blev tredje i 1.18,1/2160m (1.900 kr.), mens Steen Juul blev disket for galop med Flipthecoin.

I 5. løb - DM for Monteryttere 2021 - blev Kamilla Plambech tredje på Sarek (Martin Hansen) i 1.16,2a/2140m (3.150 kr.).

Karina Madsen vandt DM-guld, Michelle Mønster fik sølv, mens Terese Møller fik bronze.

Anden Juul-sejr kom i 6. løb, hvor han sad bag favoritten Excellent Torkdahl (Peter Falck), der havde lidt problemer med travet, da startbilen slap feltet, og mistede 20 meter. På sidste langside gik Steen Juul til angreb, og hesten tog en sikker sejr i tiden 1.14,5a/1640m (7.500 kr.).

Hattricket kom i 7. løb, hvor Steen Juul vandt med favoritten Gin Flame i 1.15,8a/2140m (7.500 kr.). René Jonassen blev femte med Fazenda i 1.16,4a (750 kr.), mens Cassius Crown med Iver Jessen (Monika Andersen) blev disket for galop.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere