Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

Staldnyt om Ghita Nørby

Ghita Daekkenjpg
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
20. september 2021 23:36

Til start!

 

Af René Wibholdt

 

På fredag er der syv kriteriumsprøver på Charlottenlund Travbanes program, hvor 1. løb bliver afviklet kl. 15.45.

Teoretisk set kunne Ghita Nørby godt have været med i en af hoppeprøverne. Men så langt fremme er Team Lundens travhest desværre ikke i udviklingen. Det er først som 4-åring, vi skal forvente at se hende i de store årgangsløb. Vi krydser fingre.  

Til gengæld får vi hoppen at se i 11. løb, hvor hun får sin start nummer to i karrieren, og hvor travtræner Axel Jacobsen har trukket startspor 1 fra distancen 2000m snorestart. Denne gang er der god plads til at volte rundt, for hendes store gangart kræver rigeligt med plads. I første start havde hun til sammenligning startspor 5 fra volten og måtte ”vrides” rundt i startøjeblikket. Ghita Nørby skal konkurrere med syv deltagere.

På spørgsmålet hvad Axel Jacobsen siger til chancerne, kan man gennem mobilforbindelsen nærmest fornemme et smil, inden han svarer:

- Hun træner fint, og jeg er optimist.

Da Ghita Nørby havde sin debut for en måned siden, sagde Axel Jacobsen til Travbanen.dk uden for referat, at han troede på vinderchance, hvis han havde haft et bedre startspor. Det har træneren på fredag…  

Anpartsstalden Team Lunden ejer Ghita Nørby. Du kan blive medejer for kun 1000 kr. - det er et engangsbeløb, som dækker alle udgifter frem til nytår 2022. Ejerskabet er opdelt på 600 anparter, og der er otte anparter på lager. Læs mere på Eventilunden.dk

Mere Staldnyt om Ghita Nørby efter den spændende start – lige om lidt.     

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere