Charlottenlund Travbane har længe samarbejdet med foderleverandørfirmaet Krafft, og nu er den eksisterende aftale forlænget med yderligere to år.
-Vi er meget glade for, at Krafft ønsker at fortsætte samarbejdet med os, siger Det Danske Travselskabs formand Michael Juul. -Det er en god aftale for begge parter, og for travsporten betyder det, at det atter er muligt at til favorable priser købe foder gennem DTS. Med Krafft har Lunden en samarbejdspartner, der på grund af sin høje kvalitet på alle områder er markedsdominerende i flere lande.