Hoppekriterium, nr. 1 Keen Lady Josselyn
DANSK HOPPE KRITERIUM 2024
Af Klaus Koch - Fotos: Burt Seeger
Nr. 1 - Keen Lady Josselyn – Steen Juul
hoppe ved Maharajah – Usa Josselyn
7 starter: 3-3-1 – 1:14.3a – 158.768 kr.
Ejer: Ecurie Rhytm & Blues og Ecurie Ivan Bernard - Opdrætter: René og Barbara Aebischer
Træner: Steen Juul – Oppasser:
Keen Lady Josselyn var på forhånd K-årgangens mest omtalte hest, alene af den grund, at hun er en datter af Europas championavlshingst Maharajah og tidernes hurtigste danskopdrættede hoppe Usa Josselyn, som travede 1:09.0a ved sejr på Parisbanen Enghien og på nogle få kroner nær tjente 10 millioner danske kr. Keen Lady Josselyn voksede op i Schweiz, hvor hun debuterede som 2-åring med andenpladser i begge sine starter og i år tog sin første sejr med opdrætteren Barbara Aebischer i sulkyen. Derefter sendtes hun til Danmark, hvor hun med gæstekusken Adrian Kolgjini efter sejr i sit kvalifikationsløb blev tredje i Jydsk 3-årings Hoppe Grand. Keen Lady blev efter Århus-starterne sendt i træning hos Charlottenlundtræneren Steen Juul, som med en flot sejr i ny rekord kvalificerede hende til start i Dansk Hoppe Kriterium, et løb som Juul vandt den allerførste udgave af i 1983 og siden har vundet yderligere fem gange.
Lunden ønsker kredsen omkring hesten held og lykke i Dansk Hoppekriterium 2024