DANSK TRAV KRITERIUM NR 4 KALLE MAY
DANSK TRAV KRITERIUM 2024
Af Klaus Koch - Foto: Buret Seeger
4 Kalle May – Per Oleg Midtfjeld
vallak ved Great Challenger – Rositta May
7 starter: 3-1-2 – 1:13.2a – 139.897 kr.
Ejer: Trygve Galdal - Opdrætter: Karsten Jungersen –
Træner: Kim Pedersen – Oppasser:
Kalle May blev som plag indhandlet på Aalborg-auktionen af den danskfødte træner Kim Pedersen, der har sin licens i Norge. Kim P kvalificerede sin hest i august som 2-åring, men han valgte at vente med løbsdebuten til i år, hvor vallakken indledte karrieren med to sejre på vestsvenske baner. Specielt den anden af disse, som blev vundet på Färjestad i 1:15.72140 meter med voltestart, fortalte noget om hvor god en hest, Kalle May er. Over sommeren startede Kalle i en række danske storløb med Kasper Klosterskov Andersen i sulkyen. I Grand Circle Championatet i Skive blev Great Challenger-sønnen anden i kvalificeringen og tredje i finalen, medens det blev til galop i Jydsk 4-årings Grand Prix efter en tredjeplads i kvalifikationsløbet. Kalle May vandt sin kvalificering til Dansk Trav Kriterium på en nydelig måde. Der – som i finalen – kørtes han af den norske topkusk Per Oleg Midtfjeld, som i sin tid vandt Solvallas Elitlopp med egentrænede Steinlager.