Damernes forårsdag i Lunden

En skøn dag venter for dig og dine yndlingsdamer, når Lunden hylder damerne og hopperne og inviterer jer til en særlig forårssøndag. På med hatten og afsted til travbanen. 

Vi har sammensat en pakke til dagen, så I kan få det bedste af det bedste. Er I fem i flokken, kan I købe en gruppepakke til fem og en af pakkerne gratis. Herrer er naturligvis meget velkommen.  

Hvad byder dagen på

En ekstra særlig løbsdag

Denne særlige løbsdag har damerne og hopperne i fokus. Der vil nemlig både være hoppeløb samt vores travløb med rytter, kaldet monté, oftest domineret af kvindelige atleter. Derfor forkæler vi damerne på denne skønne forårsdag. 

 

Damernes dag har flere år bag sig og særlig tradition for at man bærer hat og iklæder sig sit fine tøj. Dagen er derfor en mulighed for en rigtig glimmersøndag hvor du kan iklæde dig dit skønneste tøj og nyde en dag i hestesportens tegn. 

 

FØRSTE GANG PÅ BANEN?

Er det første gang du skal besøge vores væddeløbsbane? Så har du muligvis et hav af spørgsmål. Vi har forsøgt at samle al den information, der er god at have inden første besøg hos os lige her, men du er naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle specifikke spørgsmål til noget.