Vært til Danmarks største løb!

Dansk Trav Derby!

Dansk Trav Derby er uden sammenligning den største begivenhed indenfor sporten. Det historiske Derby daterer helt tilbage til 1981. Det er det løb alle vil vinde og som folk fra hele landet mødes for at overvære. En hest har nemlig kun én chance i livet for at erhverve sig den ultimative titel som Derbyvinder.

Her samles de mest talentfulde fireårige travheste og deres dygtige kuske til en unik kamp om ære og hæder, og det gør Dansk Trav Derby til en enestående begivenhed.

Glæd dig til en fantastisk dag fyldt med spænding og storslået travsport, når Dansk Trav Derby afholdes på Charlottenlund Travbane. Derbyløbene kulminerer den sidste weekend i august, hvor lørdag finder årets hoppe og søndag finder årets hingst eller vallak.

Copenhagen Cup!

Copenhagen Cup er det  største og mest prestigefyldte internationale travløb i Danmark, hvor heste fra hele Europa forenes for at finde en bedste.

Historien bag Copenhagen Cup er stolt og langvarig, da det første løb blev afholdt tilbage i 1928. Dette løb bærer på en traditionsrig arv, der har udviklet sig gennem årene.

Dagen byder på enestående sportspræstationer, med deltagelse af nogle af de største navne inden for travsporten. Det er en begivenhed, der skaber uforglemmelige øjeblikke og leverer et særdeles højt sportsligt niveau.

Dansk Trav Kriterium

Dansk Trav Kriterium er Danmarks mest prestigefyldte travløb dedikeret til treårige heste. Løbet har en lang historie, der går tilbage til 1898. På denne dag fejres den hårde træning der ligger bag hver en stor sportspræstation, så der sørges naturligvis for at dagen føles særlig for både gæster og atleter.

Dansk opdrætningsløb!

Mere end 125 års historie og med særligt fokus på 2-årige, gør dette løb til et særligt et af slagsen.

Det er intet mindre end Nordens Ældste løb indenfor hestevæddeløb.