135 års fødselsdag på Lunden

Søndag den 5. april kan Lunden fejrer sin 135 års fødselsdag, og det bliver også med gaver til publikum.

135 års fødselsdag på Lunden

Søndag den 5. april kan Lunden fejrer sin 135 års fødselsdag, og det bliver også med gaver til publikum.

Løbsdagen byder på premiere på banens nye satsning Super Sundays, hvor præmierne fordobles i fem af løbene. Det bliver dog også en dag, hvor der er noget for publikum på banen.

Der venter en gratis billet til en fadøl til de første 300 gæster med billet eller sæsonkort. En billet, der generøst er sponseret af Tuborg. Det er dog ikke kun de voksne, der bliver tilgodeset.

Børnene kan se frem til en billet til popcorn, der udleveres så længe lager haves. Der er også en påskejagt, hvor præmien er et stor påskeæg, som kan vindes ved at svare på spørgsmål rundt på området.

Der vil være ponyridning og ponykørsel ved den grønne tribune i starten af opløbet, mens der er mulighed for at prøve kræfter med det sjove kæphesteløb i spillehallen.

Inden starten på 6. løb sørger ponytravskolens elever for et flot påskeoptag. Der er desuden mulighed for en gratis fødselsdagsmuffin i spillehalen, som udleveres fra klokken 14.00 og så længe laver haves.

Der er mulighed for at købe en fødselsdagspakke på travbanen.dk for 399 kroner, som indeholder følgende:

  • 1 x entré til banen
  • Reserveret bord i Café Lunden/VIP
  • 1 x fadøl
  • 1 x lækker påskebuffet
  • 1 x kaffe og kage
  • 1 x baneprogram samt spillevejledning

Søstrene Grene har sponsoret alle de flotte fødselsdagsflag, der kommer til at pryde området.

Kort sagt bliver det en komplet dag på Lunden, hvor der er al mulig grund til at tage familien til en skøn tur til nordens ældste travbane.