Velkommen til derbyweekenden på Lunden

I forbindelse med årets Derbyweekend har vi ekstraordinært store udfordringer med parkeringspladser i og omkring staldområdet

Velkommen til derbyweekenden på Lunden

I forbindelse med årets Derbyweekend har vi ekstraordinært store udfordringer med parkeringspladser i og omkring staldområdet, da en stor del af den normale parkering i år anvendes i forbindelse med hesteauktionen.

Derfor beder vi alle om at læse og respektere nedenstående:

HESTETRANSPORTER

Når hestene er læsset af, beder vi jer så vidt muligt om at køre ud af staldområdet igen og parkere på Grøndalssletten, som ligger på den anden side af vejen ved tårnene.

Vi åbner desuden folden for parkering, men denne parkering er kun forbeholdt hestetransportere.

PRIVATE PERSONBILER – OGSÅ KUSKEBILER!

Private personbiler og kuskebiler må IKKE køre ind og parkere på selve staldområdet i år.

Der findes kun ganske få parkeringspladser på staldparkeringen udenfor området. Disse benyttes efter først-til-mølle-princippet og kun for kuske til start. Er der ikke plads, må man respektere at man henvises til parkering på Grøndalssletten.

KOM DERFOR I GOD TID!

Der vil være parkeringsvagter til stede, og vi beder alle om at følge deres anvisninger.

Vi ved godt, at det kræver lidt ekstra af alle i en travl Derbyweekend, men vi har brug for jeres hjælp og forståelse. Tag hensyn til hinanden og hestene, og parkér, så I ikke spærrer eller er til gene for andre hestetransporter, aktive eller øvrig trafik. SIKKERHED FØR EGO!

Med de begrænsede pladsforhold er det vigtigt, at vi alle tænker på fællesskabet og den samlede logistik – og ikke kun på at finde den nærmeste plads til os selv.

På forhånd mange tak for jeres forståelse, hensyn og samarbejde.

Vi ønsker alle en rigtig god sportslig og fantastisk Derbyweekend på Lunden!