Royal Lunden fortsætter succesen – startkort bliver mere attraktive
DTS’ salg af alle 96 startkort til Royal Lunden for hopper født i 2025 var kun begyndelsen. Startkortenes nominelle værdi er efterfølgende steget markant
DTS’ salg af alle 96 startkort til Royal Lunden for hopper født i 2025 var kun begyndelsen. Startkortenes nominelle værdi er efterfølgende steget markant
PRESSEMEDDELELSE
DTS’ salg af alle 96 startkort til Royal Lunden for hopper født i 2025 var kun begyndelsen. Startkortenes nominelle værdi er efterfølgende steget markant og interessen for kortene fortsætter.
Positiv udvikling for hopper
Også på årets Derbyauktion på Lunden var der en positiv udvikling for hopperne, som blev handlet til markant højere gennemsnitspriser end på samme auktion sidste år.
Det er ikke muligt at dokumentere, hvilken betydning Royal Lunden har haft for den glædelige prisudvikling. Men den øgede interesse for hopper er et positivt signal for dansk travsport og ligger godt i forlængelse af ambitionen med Royal Lunden om at gøre det mere attraktivt at eje hopper.
Startkort kan frit videresælges
Kortene kan videresælges til alle, og interessen for kortene forventes at øges mærkbart, jo nærmere vi kommer løbene i Royal Lunden, hvor der venter historisk høje præmier for hopper på dansk jord.
Sælger og køber aftaler selv prisen ved handel med startkort. Ved videresalg skal sælger skriftligt informere DTS umiddelbart efter handlen, så startkortet kan registreres i den nye ejers navn. Helt frem mod løbene i Royal Lunden kan startkortene således skifte ejer.
De aktuelle ejere af startkort fremgår af Breedersmillions.com, hvor man også kan se, hvordan kortenes nominelle værdi udregnes. Pt. er et startkorts nominelle værdi 30.516,- kr.
Startkort og hoppe skal have samme ejer
Ved startmelding til et løb i Royal Lunden skal ejeren af startkortet og ejeren af den hoppe, der knyttes til kortet, være identisk. De nærmere regler samt Q&A om Royal Lunden findes på Travbanen.dk. Spørgsmål kan også rettes direkte til DTS’ Udviklingssekretariat.
Om Royal Lunden
Royal Lunden er godkendt af Dansk Hestevæddeløb (DH). Løbsserien er for hopper født i 2025 og afvikles i deres 3- og 4-årssæson. Løbene køres over 2.000 meter autostart. Lunden er centrum for serien, mens andre travbaner efter aftale med DTS kan indgå i afviklingen. DH har ansvaret for at indpasse løbsserien i løbskalenderen, under hensyntagen til de øvrige nationale årgangsløb.
Ved generelle spørgsmål kan følgende kontaktes: Peter Andersen, formand for DTS, tlf. 40326705 og Henrik Johannsen, leder af Udviklingssekretariatet i DTS, tlf. 21337317.