Sandre vil gerne fortsætte med Leicester
Den 30. september udløber projektet med Team Lundens anpartshest Leicester, men træneren Sandre Kristoffersen vil gerne beholde hesten i træning
Den 30. september udløber projektet med Team Lundens anpartshest Leicester, men træneren Sandre Kristoffersen vil gerne beholde hesten i træning
Den 30. september udløber projektet med Team Lundens anpartshest Leicester, men træneren Sandre Kristoffersen vil gerne beholde hesten i træning.
Det blev til en ottendeplads for Team Lunden-hesten Leicester og Nicolaj Andersen i Dansk Trav Derby for et par uger siden. Sandre Kristoffersen har stået for træningen af hesten, siden den kom til Team Lunden, og håber at kunne stable et nyt anpartsprojekt på benene med den fireårige hest.
»Først vil jeg gerne sige tusind tak til jer alle, som har været med i Leicester – og til jer, som stadig har lyst til at være med. I har alle været med til at gøre det til en kæmpe succes«, siger Sandre Kristoffersen og fortsætter:
»I var en stor del af, at søndagen føltes lidt som “gamle dage” på Lunden på en Derby-dag. Det skal I have en kæmpe tak for«.
»Vi vil rigtig gerne beholde Leicester i stalden efter den 30. september«, fortsætter Sandre Kristoffersen, der fremhæver to punkter:
»Jeg har lavet et udkast til, hvordan det nye koncept kan se ud, enten med 30 eller 50 anparter, alt efter hvor mange der har lyst til at være med«, siger Lunden-træneren, og fremhæver mulighederne for at kunne være med i hesten i det nye anpartsprojekt:
»Hvis I er interesserede i at være med videre, så kontakt mig meget gerne«, oplyser Sandre Kristoffersen, der kan fanges på 31 18 10 80 eller Jskristoffersen@gmail.com.
»Jeg sender alle informationerne på mail, så I kan læse det hele grundigt igennem. Vi håber meget, at I har lyst til at være med på næste kapitel med Leicester«, afrunder Sandre Kristoffersen, der samtidig kan oplyse, at der er 13 pladser tilbage.