Sæsonfinale for ponyerne i Lunden

Otte løb er på programmet, når Charlottenlund Travbane lukker sæsonen for ponytraverne i morgen eftermiddag

Sæsonfinale for ponyerne i Lunden

Otte løb er på programmet, når Charlottenlund Travbane lukker sæsonen for ponytraverne i morgen eftermiddag

Løbsdagen byder først og fremmest på finalerne i HorseLux Mini Grand Prix og HorseLux Lille Grand Prix, som præsenteres i samarbejde med den tidligere Lunden-træner Preben Kjærsgaard.

Alberte Malling er med 14 sejre den mest sejrede ponykusk i Lunden i indeværende år, mens hjemmebanens Pernille Klitgaard Knudsen følger efter med syv førstepladser i løbet af 2026.

Pernille Klitgaard Knudsen har mulighed for at yderligere sejre, idet hun er i sulkyen hele seks gange ved sæsonfinalen, mens Alberte Malling ikke er på plads på Charlottenlund Travbane.

Til gengæld er der mere kamp om at blive årets mest sejrende pony i Lunden. Nea H, Skogsrosens Queen E og Bådsgårds Osvald står alle noteret for fire sejre og er alle tre på plads i morgen.

Der er gratis adgang til at overvære ponyløbene i Lunden, der starter klokken 14.00 med første løb, mens ottende og sidste løb forventes igangsat godt tre timer senere.